white decorative stripes white decorative stripes
Om Pedab

PEDAB BLOG

Velkommen til vores verden

Ny distributionsaftale med Pedab udvider markedet for Dynabook

Som led i arbejdet med at udvide tilstedeværelsen i Norden offentliggør Dynabook en distributionsaftale med Pedab. Kombineret med flere nye, spændende modeller af bærbare computere giver det Dynabook særdeles gode forudsætninger for vækst på det nordiske marked.

Pedab er en værdiforøgende distributør, der blev grundlagt for 26 år siden og udfører aktiviteter med 130 medarbejdere i otte lande. Med et bredt tilbud på omfattende områder som infrastruktur, f.eks. lagring, datahåndtering og analyse, IT-sikkerhed samt finansieringsydelser er Pedab den ideelle partner for vækst på det nordiske marked.

Pedabs fokus på avancerede IT-løsninger til virksomheder udgør et værdifuldt supplement til Dynabooks eksisterende kanaler uden at interferere med disse. Tilsammen giver det gode vækstmuligheder ved at udvide Dynabooks tilstedeværelse på markedet. Pedabs rolle som værdiforøgende distributør øger Dynabooks chancer for at finde sig til rette på et stadig mere komplekst IT-marked.

"Vi glæder os til at ekspandere vores salg sammen med Dynabook. Deres produkter passer fremragende ind i vores produkt- og ydelsesportefølje, mens Dynabooks fokus på sikkerhed og brugervenlighed har solidt fodfæste på markedet", udtaler Jesper Bartholdson, CEO i Pedab.

De erfaringer, der blev gjort under coronapandemien, ikke mindst med hensyn til distancearbejde, vil med stor sandsynlighed føre til, at virksomheder og myndigheder gennemgår deres eksisterende teknologiløsninger. Når samarbejdet mellem Dynabook og Pedab skydes i gang i sommerens løb, medfører det, at de to virksomheder er parate, når erhvervslivet og den offentlige forvaltning opdaterer deres IT-løsninger.

Pedabs fokus på IT-sikkerhed passer som fod i hose til Dynabook, der lægger stor energi i nyskabende sikkerhedsløsninger til bærbare computere. Et eksempel på dette er Mobile Zero Client, der gør det muligt for brugere at tilslutte sig på sikker vis til et virksomhedsnetværk, uanset hvor de befinder sig henne. Det bliver muligt, fordi data ikke lagres på den bærbare computer men stilles til rådighed via et virtuelt skrivebord.

"Pedab er den ideelle partner for os. Det er en virksomhed, der ligesom Dynabook er ude på en interessant ændringsrejse for at tilpasse sig til et marked i konstant forandring. Partnerskabet med Pedab øger vores muligheder for at gøre os gældende på virksomhedsmarkedet", udtaler Kenni Ramsell, nordisk chef i Dynabook.

Pressekontakt
Nicholas Christiansen, Cloudberry
Nicholas@cloudberry.se
+46 702 07 10 57

Besøg os online
Besøg vores  for de seneste produktoplysninger og vores for yderligere informationer. Eller kontakt os via Twitter og Linkedin.

 

Om Dynabook Inc.
Gennem mere end 30 år har Toshibas laptops og teknologi sat nye standarder for innovation, kvalitet og pålidelighed. Dynabook Inc., der i dag er majoritetsejet af Sharp Corporation, fortsætter denne tradition for at levere værdi og service, der bidrager til vores partners og kunders realisering af deres mål. Find flere oplysninger på se.dynabook.com.

Om Pedab
Pedab blev grundlagt i 1993 og har siden da leveret IT-infrastrukturløsninger, softwareløsninger og ydelser sammen med et økosystem af udvalgte leverandører, forhandlere, integratorer, applikationsudviklere og driftsvirksomheder. Pedab har aktiviteter i otte lande: Sverige, Norge, Danmark, Finland, Estland, Litauen, Letland og Frankrig. Pedab arbejder med produkter, løsninger og teknologi fra førende leverandører som IBM, Huawei, Supermicro, Micro Focus, Toshiba, Dynabook, Fujitsu, Clavister og SUSE med flere. Pedab omsatte i regnskabsåret 2019/20 for 1,7 mia. SEK.

www.pedab.dk