D. 30.-31. oktober deltog Pedab på DTU High Tech Summit med et stærkt team herunder et par af vores analytics partnere: Advectas, Itelligence & Mjølner. Vi var sammen på en stor stand foran hovedscenen, hvor Advectas præsenterede ”Bi til AI”, Itelligence med deres ”Human assistant, Kia Mia”, Mjølner med deres ”Digital assistant” og Pedab “#Dataforbusiness“.
Dagene bød på fyldte sale, en masse nysgerrige deltagere og gode oplæg. Onsdag formiddag afholdte Pedab sessionen “Simplify you business with data” på sporet Big Data & Artificiel Intelligence sammen med Advectas, Itelligence og Mjølner. Hovedbudskabet handlede om at data drevne virksomheder er mest profitable og genererer mere vækst, når de gøre brug af den store mængde af data, som de er i besiddelse af. Succesfulde organisationer har en praktisk tilgang til det at blive datadrevet, og foretager aktivt handlinger i form af at få identificeret nøgleområder og lavt-hængende frugter, som kan skabe konkrete fremskridt for virksomheden.
Programmet for sessionen “Simplify your business with data lød således:
- Jens von Arenstorff fra Pedab var på med et indlæg omkring ”Simplify your business with data”
- Charlotte Lindegaard Petersen fra Itelligence var på med et indlæg omkring ”The first digital human in Danish retail”
- Peter Max Faber fra Advectas var på med et indlæg var på med et indlæg omkring ”From BI to AI”
- Johan Francisco Cordoba-Christensen fra Mjølner med et indlæg omkring ”Meet Mjølner assistant, your voice controlled digital assistant”
- Carsten Brock fra Pedab med et indlæg omkring ”Introduction to #DataForBusiness”
Den store interesse for de præsenterede løsninger kom både fra:
- Virksomheder, der ønskede hjælp og sparring fra vores dygtige partnere.
- Professorer, lektorer og studerende fra både DTU, RUC, KU og ITU, der ønskede adgang til værktøjer og indlæg/bidrag til undervisningen.
- Netværks- og erfagrupper, der ønskede indlæg og bidrag omkring praktisk anvendelse af data etc.
Budskabet: ”Simplify Your Business” blev vel modtaget i en verden hvor en række (typisk store) konsulent firmaer gør meget ud af at tale kompleksitet og AI op i et niveau, hvor de fleste danske virksomheder ”står af”!
Hovedkonklusion fra de indlæg der blev hørt (dele af) er, at IT og data indgår i understøttelsen af alle FN’s 17 STG mål – IT er simpelthen afgørende for at vi lykkes – uanset om vi snakker uddannelse, fattigdom, udnyttelse af naturressourcer eller udryddelse af sult!